“En skøn, skøn koncert lige i øjet! I lever fulde op til forventningerne og mere til. For det første er I nogle dygtige musikere og med jeres egne arrangementer, der forfrisker og overrasker, får én til at trække på smilebåndet og tænke “wauw”. For det andet er I nogle fantastiske mennesker, varme og med en skøn uhøjtidelighed og humor, der passer så godt her ude hos os i Veggerby. Og så kan I bare sammensætte et meget varieret program, med musik, der taler til hele følelsesregistret. STOR TAK til jer!”

Inger-Marie Larsen, organist, Veggerby Kirke

Elkjær Trio

ELKJÆR TRIO spiller musik vi alle kender. Trioen breder sig fra klassisk-pop over jazz-pop til ’pop-pop’. Eksempelvis numre som ’I skovens dybe stille ro’ , ’Bach’s Air’, ’Amazing Grace’, ’What a wonderfull world’ og ’My heart will go on’. Alt sammen numre der egner sig godt for trompet.

Repertoiret er velegnet til koncerter i kirker, på plejehjem, ældre klubber, kongresåbninger, receptioner og meget, meget mere. Det er kun fantasien der sætter grænser. Tag kontakt og lad os strikke et program sammen til dig og dit særlige arrangement.

Ved en koncert med ELKJÆR TRIO vil lytteren kunne læne sig tilbage, mindes gode stunder, nyde sang og instrumentalmusik med afslappende og behagelige velkendte klange og give hjernen et frirum for en stund. Det hele vil være krydret med gode historier undervejs.

Kommende koncerter

Tirsdag d. 14. juli 2020 kl. 19.30 UDSAT TIL 2021 GRUNDET COVID-19
Koncert i Dronninglund Kirke (Vendsyssel-festival)

Se tidligere koncerter…

Elkjaertrio3
Elkjaertrio5

Musikerne

Elkjaertrio - Hanne Elkjær, trompet

Hanne Elkjær
Trompet, Flygelhorn & Vokal

– Diplomeksamen/Statsprøvet Musikpædagog. Uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium. 1 års studier i Frankrig. Hanne har bl.a. assisteret i symfoniorkestre og militærorkestre samt medvirket i utallige teaterproduktioner. I dag er Hanne formand for Dansk Musiker Forbunds Aalborg afdeling, ansat som kirkesanger ved Vodskov Kirke samt fortsat freelance trompetist.

Elkjaertrio-Martin-Kjeldgaard-klaver

Martin Kjeldgaard
Klaver & Vokal

– Uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium, som klassisk pianist og klaverpædagog. Martin er fastansat organist ved Vodskov Kirke, men fungerer desuden som freelance pianist i utallige sammenhænge, rytmisk som klassisk, – hvad enten det er som selskabsmusiker, kapelmester i teaterproduktioner eller kor-sammenhænge. Yderligere info om Martin på www.pianomartin.dk

Elkjaertrio - Peter Søvad, bas

Peter Søvad
Kontrabas, Vokal & Fortæller

– Uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium, som både klassisk og rytmisk kontrabassist. Tillige uddannet bibliotekar. Peter har et langt virke bag sig og fungerer i dag som freelancemusiker i utallige konstellationer. Han er desuden autodidakt eventyrfortæller, foredragsholder og underviser. Yderligere info om Peter på www.sovad.dk

Elkjaertrio1
Elkjaertrio4

“Tusind tak for en rigtig, rigtig dejlig koncert. Den bedste koncert jeg har hørt i over et år! Skønne velkendte, velvalgte numre udført på den smukkeste og mest bevægende måde. Hilsen Grethe Boye.”